BYGGERI

Første spadestik på en frossen januardag

Der er ingen jord så frossen, at man ikke kan tage første spadestik på et længeventet projekt – der skal bare lidt flere kræfter i! SST påbegynder nu byggeriet af vores helt nye domicil på Johs. E. Rasmussens Vej i Hjørring. Med 2400 m2 moderne produktionsfaciliteter og 400 m2 administration får vi plads til både ny teknologi og flere medarbejdere.

Første spadestik på en frossen januardag

"Vi har løbende behov for at ansætte nye folk i produktionen, og derfor er det vigtigt, at vi er en god og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække de rette folk. Så når den nye fabrik står færdig, forventer vi at kunne øge produktionskapaciteten betydeligt samtidig med, at vi får en forbedring af arbejdsforholdene for de ansatte” siger vores direktør, Anders Martin Davidsen, i en artikel på Metal Supply.

Første spadestik er en dag, som vi har ventet på i spænding, og der skal lyde en stor tak til Hjørring Kommune, som har været utroligt hjælpsomme og effektive i processen. Også tak til Hjørrings borgmester, Søren Steen Smalbro, som var med til at grave den første frosne jord af vores nye grund.

I tæt samarbejde med hovedentreprenør RTE A/S med Richardt Thomsen i spidsen tager vi nu hul på et ”byggeår”, samtidig med at produktionen stadig kører på fuld tryk i vores nuværende faciliteter på W. Brüels Vej. Den nye bygning står klar allerede til oktober 2024.

Dagen sluttede af med en rundvisning og ikke mindst masser af kage og kaffe i kantinen.

Tak til alle gæster og medarbejdere – vi glæder os til at vise flere billeder snart.


Ny produktionschef i SST

02 april 2025

”SST arbejder med utroligt mange brancher og har hele verden som arbejdsplads indirekte gennem kunderne. Det er en meget spændende virksomhed at træde ind i," siger Michael Hyldgaard.

Jacob Axelsen er ny konstruktør

28 januar 2025

Jacob Axelsen kommer med over 17 års erfaring i branchen og er især skarp på at designe skræddersyede specialskabe efter kundens specifikationer.